søndag den 4. november 2007

Frygtens pleje

Erectus´ verden er blevet for nem. Han er blevet for stærk, og har ingen naturlige fjender mere. Dybt i ham sidder, fra fordums tider, et gen for frygt, som skal plejes.

Erectus startede med at opfinde religion. Forestillede sig uhyggelige væsner, som kunne plage ham hinsides døden. Og tilbad så sin forestillede gud, ofrede gaver, for undgå faren.

Erectus blev dog også hurtigt for klog til at frygte sit eget guderæs - Der var jo intet at se. Han måtte have det visuelt, og ikke i det hinsides. Biografen blev opfundet, og proppet med film. Den næste der kommer, Resident Evil- Extinction, omhandler monstre her og nu - i denne verden, ja faktisk i morgen måske. Erectus gen for frygt kan atter plejes, og da han altid lader film ende godt, behøver han ikke ofre noget til nogen.

Hans søn Sapien Har svært ved at forestille sig, at der engang har været: en verden uden film, og hvor folket virkelig troede på ting, som ikke var videnskabeligt bevist.

Resident Evil Extinction

kalenderen

Erectus har altid forsøgt at sætte ting i system.
At Fjerne et hvert element af overraskelse og fornyelse, som kunne frustrere hans liv.

Således opfandt han kalenderen allerede i de tidligste stadier i hans liv.
Den har dog aldrig fungeret optimalt, og er et af de projekter Erectus har haft mest bøvl med overhovedet. Den har været ændret et utal af gange, og det har formodentlig ikke foregået for sidste gang endnu.

Erectus Har næsten knækket systemet, men kan stadigvæk ikke gøre årene helt lige lange, hvilket ærgrer ham ekstremt, da det burde være så nemt, sammenlignet med hvad han ellers udretter.

Hans søn Sapien kender ikke andet, og ser ikke med samme ildhu på at løse problemet.
Det går vel alt - så længe man ikke har fødselsdag den 29. februar


Håndværker - colic-help - skateboard - kosmos - lazar

malteser

Erectus fandt allerede tidligt ud af at sammensætte forskellig smag efter behag. Og da skibet og senere flyvemaskinen for længst var opfundet, var det blevet meget lettere at indsamle nye indgredienser at lege med. Således havde han på en rejse til New York medbragt en pose Maltsers chokolade, som de lokale blev meget glade for, og deres sønner vil således ikke kende andet end at det altid har været der.

Hans søn Sapien Kender ikke andet end tingenes selvfølgelige eksistens, og ved ej længere hvor forskellige specialiteter kommer fra.

Hans far Bonobo fordømmer globaliseringen og spiser stadig kun, frikadeller med sovs.

i stå

Erectus Har det til tider med at gå lidt i stå. Hvis han ingen nye ideer har, bliver han stresset, og begynder på at ændre i de ting, som for længst er indrettet på den mest funktionelle måde. Måske flytter han rundt i huset, måske flytter han en bunke jord fra den ene ende af haven til den anden.
Erectus har ingen anelse om hvorfor han gør det, men det er vel dybest set for tilfredsstille hans konstruktive ego. Så hans underbevidsthed forbliver i den tro, at det udretter noget.

Hans søn Sapien kender kun til tingenes automatiske tilblivelse, og har det meget bedre - med at sidde passivt, og lave intet...

Hans far Bonobo er af den praktiske årgang, og og laver kun opgaver af funktionel betydning, og ser Erectus´ projekter - som det rene spild af tid.


Håndværker - colic-help - skateboard - invest - ungeren

tirsdag den 30. oktober 2007

Bloggerwave

Erectus har fundet en måde at skaffe lidt ekstra værdier:
Det første han skal bruge, er en af hans tidligere opfindelser. En af dem Erectus er allermest glad for, selv om han er lidt ængstelig for at den en dag skal tage magten fra ham: Computeren.
Det næste er en af de utallige videreudviklinger, han med tiden har tilføjet: internettet.
Det tredie er en ide af nogle hans artsfæller: Bloggerwave.dk.
Tjen Penge(en endnu ældre opfindelse, som kan udgøre samme værdi, som f.eks et husdyr eller endda et helt hus) på din blog, sagde de. Det gør erectus så nu, for senere at veksle dem til nye fremskridt.

Hans søn Sapien, vil opvokse med at se dette (førhen utænkelige) fænomen, taget lige så givet, som livet selv.

Bloggerwave

torsdag den 18. oktober 2007

Fælelser

Erectus er plaget af sine følelser - en bivirkning ved intelligens.
En miserabel en af slagsen. Hvordan den udsprang har han aldrig forstået, og det skete endda mens han var opmærksom på det, og aktivt prøvede at modarbejde og forhindre det.

Erectus har altid udvist omsorg for sine nærmeste af respekt, og det er måske det der er hele problemet.

Hans far Bonobo gjorde nemlig det samme over for Erectus, og Da Bonobo bortgik, var det første gang Erectus For alvor mærkede at hans sind var ved at blive skrøbeligt af disse følelser.

Hans søn Sapien kender ikke andet, og ænser derved ikke han aktivt forsænker skruen uden ende.


Håndværker - colic-help - skateboard - fat - rfp

tirsdag den 25. september 2007

kødsats

Erectus Har, som vi tidligere erfaret, en instinktiv trang til at flerdoble sin formue, via spil. Nogle af hans artsfæller opfandt oddset. Oddset er dog blot en effektivisering af de gamle "væddemål" som i virkeligheden er ældre end opfindelsen fodbold, og ja- end sport i det hele taget.

Hans søn Sapien er en rigtig Drengerøv og betragter boldens udfoldelse, med kød og væddemål. Med glæde og bedste samvittighed.

www.derersaamegetkvinderikkeforstaar.dk

torsdag den 6. september 2007

At eje andre

Erectus Fandt i tidlige tider ud af hvordan planter formerer sig. Og dermed hvordan han selv kunne avle dem.
Da Behøvede ikke længere i samme grad at bevandre verden, som før. Den faste bolig, blev reglen snarere end undtagelsen.
Med det, fulgte husdyrhold nærmest naturligt. I starten små ufarlige dyr, som kunne avle sig selv, og som Erectus og hans samfund kunne spise.
Valuta på dyr blev sat efter mængden af kød, samt evnen til at formere sig.

Med tiden viste det sig at mange dyr kunne tilvende sig Erectus´ væsen, og de var nærmest som flok, med Erectus som Konge.
Dyrene blev større, flere i art og i antal.
Man havde nu også dyr, bare for hyggens skyld, og brugte ressourcer på dem af en hidtil uhørt karakter, taget i betragtning at de intet kunne bruges til, andet end at styrke Erectus i hans evindelige trang til at herske.

Desværre var tidligere tiders opfattelse af værdi uændret. Det betød at de mindste dyr, var dem der betød mindst for Erectusslægten. Utallige dyr lider grusomme skæbner, vansiret og vanrøgtet, fordi de kostede for lidt. Efterladte, spjældet og bundet.

Hans søn Sapien Kender ikke andet, men er heldigvis begyndt at tænke selv. Hans grådige væsen sejrer dog oftest, og hjælper ikke dyrende - alligevel..


Håndværker - colic-help - skateboard - nervosa - hunger

lørdag den 1. september 2007

master erectus

Erectus´ many inventions was of such great a quantum that countless and endless lines of species had to gain control and deliver each their product in order to keep all granded with gifts. As time went by the breed of Erectus went so numerious that it was impossiple to keep track of all the distributors. Erectus Had to do something... He invented Masterseek.com so that
Hes son Sapien can always get up-to-date-information about any distributor anywhere - even if he has lost hes contact-details..

masterseek

torsdag den 23. august 2007

Ædedolken

Erectus var nået en dag nået et stadie, hvor han flød i overforbrug og manglede intet. På et af hans opfundne talesprog ville han kalde det: life as it should be! Kun ganske langsomt indså han problemet: Han var med tiden langsomt blevet tungere og tungere, samt større og større, og havde lidt besvær med at flytte sig omkring. Ikke at han behøvede det, men det var nu en fordel når han ville spille det spil han engang opfandt: fodbold. Det ærgrede ham da også at han på kort tid var vokset ud af hans dejlige opfindelse, automobilen.

Han blev nødt til at sætte en stopper for det. Han opfandt en metode til at finde ud af hvad der var galt. ET af resultaterne pegede i retning af for mange kulhydrater.
Nogle af hans artsfæller brugte resultaterne til at opfinde Coke Zero - real taste - zero sugar.

Hans søn Sapien kender ikke andet og vil, hvis han da ikke spiser alt for meget mad, ikke opleve samme problem, som hans far døjede med - overdrevent forbrug af sukker.

Coke zero

samleren

Erectus har altid været lidt af en samler. Det er han god til. Selv efter at hans ideer er udviklet så langt, så man faktisk ikke under nogen omstændigheder har brug for de første udgaver, bliver han ved med at gemme dem. Han har udviklet særlige tanke til netop dens slags ting, og kalder dem museer.

Problemet opstår, når han bliver så grådig, at han er villig til at risikere, hvad han allerede har, for at få chancen for at få endnu mere. Dette er specielt gældende indenfor opfindelsen valuta. Det ligger så dybt i ham fra tidligere tider da han samlede af nød, at han ikke kan slippe det.

Dengang han ikke havde udtænkt den faste bolig, var han selvsagt nødt til kun at eje hvad han kunne bære, og måtte derfor ofre / satse nogle ting for at bære på nye, og så håbe på at han ikke en dag stod og manglede hvad han efterlod.

Hans søn Sapien kender ikke andet, så han er blevet en sand mester i både at samle og at satse. Sjældent taber han, men når han gør, mister han alt og må starte forfra.


Håndværker - colic-help - skateboard - bog - heksebrand

torsdag den 16. august 2007

w580i

Erectus har for længst fundet ud af metoder, hvorved man kan tale sammen over længere afstande, end en fugl kan tilbagelægge i et træk: telefonen. Ligeledes har han også fået den til at fungere uden at man tilslutter den direkte i strømboksen.
Nu har artsfæller fra Sony Ericsson fået den til at kunne gengive musik, og skifte mellem vilkårlige numre via Shake Control. De kalder den Walkman Mobiltelefon. w580i.

Hans søn Sapien vil nok få mere gavn af den end Erectus selv, da han er lidt mere ilter til mode end Erectus. Sapien vil lynhurtigt benytte den og snart behøve den.

Sony Ericsson w580i



onsdag den 8. august 2007

Tumpen

Erectus har altid ønsket sig ting, der ikke var tiltænkt ham. Han må bare eje.
En dag fandt han en sindstilstand, som han øjeblikkeligt mente at have ledt efter - altid. Han havde opdaget Alkohol, og vidste instinktivt at den ville følge ham - altid.

Erectus Husker ikke længere særlig godt, men ser stort på det, for han har tillært sig kunsten at skrive og læse - at gemme tanker og ideer - altid. En dag fandt Erectus nogle noter han havde gjort sig, om at Alkohol var nedbrydende på hans psyke og koncentration. Derfor hængte han dem op til skræk og varsel for ham selv.

Erectus glemte hvor de hang.

Hans søn Sapien har set effekten - og tænker: Det sker nok ikke for ham. For slægten Homo tilpasser sig vel alt?


Håndværker - colic-help - skateboard - trelldom - doping

fredag den 3. august 2007

bivirkningen

Erectus´ virus (Hjernen)er et overflødighedshorn af impulser. Der opstår, i den tætte trafik, ofte sammenstød, propper eller bare almindelig kaos.

Det er måske derfor Erectus altid har stræbt efter at omdanne alt det komplekse og nær perfekte i naturen, til lineære, ordentlige og overskuelige katastrofer.

Problemet med Erectus er at han altid har succes med det han foretager sig.

Når ideen rammer ham, MÅ han udføre den - for enhver pris.
Selv om han er plaget af samvittighed (en bivirkning ved intelligens), standser han ikke, hvadenten han er nødsaget til at bruge andre levende væsener til føde, håndsæbe, udsmykning eller brændstof for den sags skyld.

Hans søn Sapien, kender ikke andet, så samvittigheden på dette punkt tynger ham i mindre grad. Han finder dog sine egne etiske plager, som hans søn igen vil tage som en naturlig selvfølge.


Håndværker - colic-help - skateboard - ekko - abstrakt

søndag den 29. juli 2007

de små ting

Erectus og hans efterkommere er en race for sig selv. Fuldstændig overlegen i forhold til alle andre arter i umiddelbar rækkevidde, men efterhånden fuldstændig invalideret af hans eget handicap: Hans intelligens.

Hvad enten han primært ser fordele eller ulemper ved hans nyudtænkte ide, er han tvunget til at sætte den til værks - bundet af hans kreative instinkt. Og artsfællerne kan intet andet gøre, end at følge trop - forblændet af fremskridtet.

Hvem har efterhånden Ikke f.eks et køkkenredskab, der ganske vidst sparer tid i processen, men reelt bare flytter tiden fra madlavningsprocessen over til det ekstremt kedelige og besværlige arbejde at rengøre djævlemaskinen (som fylder ad pommern til, og man i øvrigt kun bruger 4 gange om året)?

Men Erectus kan intet stille op mod den evigt vindende og stadigt svulmende virus han er ramt af: hans hjerne.

Hans søn Sapien vader rundt i lort og skrammel, men har intet lært og fortsætter ufortrøstet i samme rille. For viraen er ikke blot under udvikling, den er arvelig - og altid i nyeste udgave...


Håndværker - colic-help - skateboard - hitler - klokke